Uddannelseshuset

Uddannelseshuset

Uddannelseshuset

Samarbejdet er afsluttet januar 2021

Uddannelseshuset er en del af Jobcenter Aalborg. Vi beskæftiger os med unge ledige i alderen 18-30 år. Vi arbejder med alle målgrupper (fraset forsikrede ledige og unge med kompetencegivende uddannelse) indtil det 30. år. Målgrupperne er således de åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate, unge på ressourceforløb samt aktivitetsparate unge.

Uddannelseshusets medarbejdere består af jobcenterrådgivere, virksomhedskonsulenter, mentorer, back-office og anden administration. Derudover har vi også beskæftigelsesrettede projekter, en psykolog, faglige koordinatorer, samt ledelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har desuden til huse samme sted, hvor der er et tæt samarbejde.

Vores kerneopgave er at støtte unge i vejen mod uddannelse eller arbejde.
 

Case til megaprojektudfordring:

Pt. 01.04.20 opstartede Uddannelseshuset et autismefagligt individuelt tilrettelagt beskæftigelsesrettet projekt ”Jobkurs” (jf. LAB § 91), for unge med autismespektrumforstyrrelser, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelse og beskæftigelse.

Forløbet består af samtaler med uddannet psykolog, som har et særligt kendskab til og fokus på autisme, samt har et beskæftigelsesfagligt fokus. Desuden er der tæt samarbejde med virksomhedskonsulent, med henblik på at etablere virksomhedspraktik, som en del af forløbet. Forløbet varer 13 uger, med mulighed for forlængelse.

Indholdet i de psykologfaglige samtaler vil tilpasses individuelt, men kan handle om mestring, perspektiv på fremtiden, psykoeducation og lignende. Der kan desuden være tale om undervisning i emner, som kan være relevante for målgruppen. Virksomhedspraktikken etableres i samarbejde med den unge og projektets psykologer, hvor der er fokus på at lave det bedst mulige match i forhold til den unges kompetencer og interesser.

Vi er nysgerrige på at blive klogere på, hvorfor tilgangen i Jobkurs virker på nogle unge med autismespektrumforstyrrelser, men ikke på alle. Hvilke typer af unge profiterer bedst af tilgangen og hvorfor? Kan der identificeres særlige faktorer, der gør sig gældende hos de unge, som påvirker effekten i netop denne type tilbud. Kan der siges noget om de unge, hvor indsatsen ingen eller ringe effekt har?

Vi ønsker at blive klogere på ovenstående for bedst muligt at kunne målrette tilbuddet mod de unge, som profiterer af tilbuddet. Desuden ønsker vi at blive klogere på, hvordan vi bedre hjælper de unge, som umiddelbart ikke har effekt af forløbet.

 

Uddannelseshuset var samarbejdspartner på megaprojektet Better Together