Special Minds IT

Special Minds IT

Special Minds IT

Vi arbejder med målgruppen, mennesker med autisme – mere specifikt, hvad man kalder ”velfungerende autister”, dvs typisk Aspergere, som pga. deres ofte høje IQ er ”velfungerende” (fagligt, men ikke socialt).

Special Minds arbejder generelt med at få denne målgruppe nærmere arbejdsmarkedet, enten via uddannelse, praktik, ansættelse hos os eller andre steder.

Special minds IT er IT virksomheden i Special Minds. Her ansætter vi mennesker med autisme som IT konsulenter til specialiserede IT opgaver.

Udfordringen er generelt at få identificeret og aktiveret de arbejdsmæssige ressourcer, den enkelte har. Og i den forbindelse at få identificeret de udfordringer og barrierer, den enkelte har. Kun når man får identificeret og håndteret disse barrierer og udfordringer, kan man aktivere de ressourcer, den enkelte besidder. Der skal etableres den rigtige indsats for den enkelte og den enkelte skal lære strategier for at håndtere sine barrierer.

Udfordringen i Special Minds IT er løbende at sikre stabilitet og kontinuitet for den enkelte. Og vi oplever ofte udfordringer i dette. Vi er ret gode til at håndtere problemstillingerne i og omkring jobbet og opgaverne. Så det er sjældent der, ustabiliteten kommer fra – det er som regel (i 99% af tilfældene) på hjemmefronten – hjemme, fritid eller andet, at problemerne opstår. F.eks. forandringer i familien, boligflytning, Corona krise, ….

Og vi oplever desværre indimellem, at vores forsøg på at fastholde en medarbejder mislykkes, og vi må afskedige vedkommende.

Vorres oplevelse er, at der igangsættes en del gode, nyttige foranstaltninger for at hjælpe målgruppen med at få et fritids- og arbejdsliv til at fungere. Når det nogle gange alligevel ikke lykkedes kan det skyldes:

  • At indsatserne er fragmenterede og ikke-koordinerede – der er bostøtte, mentorstøtte, støtte på arbejdspladsen, støtte fra psykolog, støtte fra familie og pårørende. Men disse er oftest ikke koordinerede og nogle gange oplever vi, at de enkelte indsatser faktisk modarbejder hinanden på trods af gode intentioner
  • Nogle indsatser er ikke ”bemandet” med de rigtige kompetencer og viden inden for autisme – det gælder f.eks. uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke findes autismespecifik viden
  • Fokus skal være i overgangen mellem de forskellige forvaltninger og livssituationer – her ”hopper kæden ofte af” og man taber den enkelte – fra afklaring til praktik, til uddannelse, til job ….
  • Indsatserne er ofte tidsbegrænsede, f.eks. mentorstøtte, bostøtte mm. Og det står i kontrast til at, autisme er en vedvarende udviklingsforstyrrelse – derfor skal en indsats selvfølgelig også være vedvarende
  • Vi oplever, at nogle støtteforanstaltninger falder bort, når vi ansætter en person som IT konsulent. For når vedkommende kan bestride et job, så har vedkommende ikke brug for bostøtte – jo den her målgruppe har netop brug for bostøtte for at kunne bestride et job

Special Minds IT er samarbejdspartner i megaprojektet Better Together på udfordringen integration af sårbare ledige på arbejdsmarkedet